Frivillig

LEDIGE JOBS
STILLINGSTYPE
Frivillig
INFOMØDE
Tirsdag 6. oktober kl 15
VIL DU HJÆLPE TIL PÅ GAMMELGAARD?
Vi søger nye frivillige til et aktivt fællesskab i og om kunsten
Har du lyst til at høre mere om, hvordan du kan blive frivillig på Gammelgaard, så inviterer vi nu alle interesserede til et infomøde i vores café i Hovedhuset tirsdag 6. oktober kl 15.
Gammelgaard er Herlev Kommunes kunsthal beliggende i smukke omgivelser i Hjortespring. Her viser vi fem udstillinger om året i tre bygninger, det oprindelige hovedhus fra 1770 og to nyere sidebygninger. Vi har åbent fra januar til juni og august til november, og vi slutter forår og efterår med to velbesøgte markedsweekender.
Ud over de skiftende udstillinger og et varieret arrangementsprogram kan gæsterne besøge caféen i udstillingernes åbningstid. Om sommeren har vi udeservering på gårdspladsen, mens haven omkring Gammelgaard med musikpark og flere skulpturer er åbent hele året rundt.
Cirka 15 frivillige udgør pt Gammelgaards frivilligteam. De hjælper med forskellige praktiske opgaver mellem udstillingerne, assisterer i caféen og går vagt i udstillingen. Vi gør meget ud af, at det altid er hyggeligt at komme på Gammelgaard og afholder flere arrangementer kun for vores frivillige.
Vi glæder os til få lov at fortælle om det gode fællesskab for frivillige på Gammelgaard og håber at se dig!
Vi modtager gerne tilmelding til arrangementet på tlf. 4452 5812 eller info@gammelgaard.dk.
YDERLIGERE OPLYSNINGER
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Gammelgaards leder Pernille Fonnesbech på tlf. 4452 5812 eller pernille.fonnesbech@herlev.dk.
Billede: Udstillingen INTRUDERS af Bjørn Poulsen
