Aktuel udstilling
INFO
​
PERIODE
01.06-28.06.2024
​
ENTRÉ
Fri entré
​
FERNISERING
Lørdag 1. juni kl 15
CORNER ER TILBAGE
Kunstnersammenslutningen vender tilbage til Gammelgaard
I juni indtager kunstnersammenslutningen CORNER for andet år i træk Gammelgaard, hvor de med flere hundrede nye værker har blik for fællesskabets styrker og forandringens kraft sammen med en række gæsteudstillere.
​
Med interesse for, hvad nye møder på tværs af generationer kan byde på, har CORNER i år udvidet sammenslutningens udstillingsfællesskab med gæsteudstillerne Anne Mie Bak, Camilla Thorup, Freja Niemann Lundrup, Lisbeth Bank, Maria Wandel, Mathias Riis Andersen og Oscar Yran.
​
Kunstnersammenslutninger er et både særligt og etableret fænomen i dansk kunst – således også CORNER, der i år fylder 92 år. I sammenslutningen handler det typisk ikke om et fællesskab båret af fælles idéer i forhold til kunsten. Her er der tale om et professionsfællesskab, hvor man nyder godt af hinandens opbakning. Og hvor de manges vægt tæller i et fælles årligt fremstød i form af en udstilling og arrangementer, der uddyber de mangfoldige idéer inden for fællesskabet, men også fejrer fællesskabet som en festlig ramme.
​
CORNER har i det forgangne år sagt farvel til billedhugger Henning Andersen, der mindes på årets udstilling. Nye medlemmer er kommet til. Sammenslutningen har siden sidst optaget billedkunstnerne Anne Marie Ploug og tysk/danske MatWay som nye medlemmer. Som en markering af CORNERs fortsatte tro på det levende fællesskab på tværs af generationer, grænser, holdninger og kunstneriske udtryk citerer de til årets udstilling tidligere CORNER-medlem, forfatter, kommunist og kunstner Hans Scherfig, der i romanen Det forsømte forår skriver:
​
'Man naar ogsaa at dø engang, og det er Synd, hvis man saa har forsømt at leve.'
​
Der er lagt op til en begivenhedsrig måned på Gammelgaard, der ud over udstilling også byder på stafetomvisninger med udvalgte kunstnere fra CORNER, workshop i papmaché med CORNER-medlem Mia-Nelle Drøschler, foredrag om CORNERs engagementer under den kolde krig bag jerntæppet ved kunsthistoriker Kristian Handberg og bustur til nogle af kunstnernes atelierer og udsmykninger, herunder Christian Schmidt-Rasmussens nye udsmykning af metrostationen på Mozarts Plads.
​
Alt dette kan du snart læse mere om i kalenderen.
​
Udstillingen er støtte af
Knud Højgaards Fond, Toyota Fonden & William Demant Fonden
​ÅBNINGSTIDER PÅ UDSTILLINGEN
Tirsdag - søndag kl 12-17
Mandag lukket
​
DELTAGENDE MEDLEMMER
• Anita Viola Nielsen
• Anne Marie Mejlholm
• Anne Marie Ploug
• Bente Hansen
• Christian Schmidt-Rasmussen
• Claus Handgaard
• Claus Ørntoft
• Daniel Enkaoua
• Egon Bjerg Nielsen
• Elisabeth Bergsøe
• Finn Heiberg
• Hanne Sejrbo Nielsen
• Jacob Jørgensen
• Jens Bohr
• Jens-Peter Kellermann
• Knud Odde
• Lars Heiberg
• Lars Ravn
• Leif Madsen
• Linda Bjørnskov
• Maria Bianca Barmen
• Martin Askholm
• Matway (Matvey Slavin)
• Mogens Nørgaard
• Ole Prip Hansen
• Per Baagøe
• Tong Wang
• Uffe Christoffersen
​
DELTAGENDE GÆSTER
• Anne Mie Bak
• Camilla Thorup
• Freja Niemann Lundrup
• Lisbeth Bank
• Maria Wandel
• Mathias Riis Andersen
• Oscar Yran