top of page

Mød kunstnerne

Backdrops7.png

INFO

​

DATO - NB. FÅ BILLETTER!

Søndag 21. januar kl 14

​

ENTRÉ

Fri entré (tilmelding nødvendig)

MØD KUNSTNERNE|BACKDROPS

Oplev udstillingen sammen med kunstnerne

Til årets første udstilling bliver der mulighed for at møde kunstnerne og opleve udstillingen sammen med dem søndag 21. januar.

​

Denne eftermiddag skal vi møde Absalon Kirkeby, Ivan Andersen, Julie Boserup og Pernille With Madsen til en snak i deres fælles udstilling BACKDROPS. Og sammen med Gammelgaards leder, Anne Retz Wessberg, som moderator for samtalen guider de os igennem udstillingen.

 

De fire billedkunstnere vil med deres udstilling undersøge optiske virkemidlers indflydelse på vores sanseapparat og være med til at skabe sære forskydninger og forståelser af rum. Værkerne på udstillingen leger med øjets automatiske fokus på det umiddelbart iøjnefaldende – fra forgrunden til baggrunden – og sætter lys på alt dét, vi normalt ikke opfanger eller tillægger en værdi.

​

I dagens anledning frister caféen selvfølgelig også med friskbrygget kaffe og hjemmebagt kage, som kan tilkøbes undervejs i arrangementet.

​

Der er fri entré til omvisningen, men vi har begrænset plads, så du skal huske at tilmelde dig via Billetto eller tlf. 4452 5812.

​

Læs nærmere om den aktuelle udstilling HER.

OM ARRANGEMENTET

Arrangementet er en del af forårets gruppeudstilling BACKDROPS af Absalon Kirkeby, Ivan Andersen, Julie Boserup & Pernille With Madsen.

bottom of page