top of page

Sommerudstilling

Sommer2025.png

INFO

​

PERIODE

17.08-31.08.2025

​

ENTRÉ

Fri entré

​

FERNISERING

Lørdag 16. august kl 15

GAMMELGAARDS SOMMERUDSTILLING

Vi inviterer hele Herlev til at deltage i udstillingen

Sommerudstillingen på Gammelgaard er en helt særlig tradition. Hvert år inviterer vi sammen med byens borgere til en fælles gruppeudstilling, hvor gæster fra nær og fjern kan opleve de lokale Herlev-borgeres egen kunst. I år fra lørdag 16. august.

 

Når vi åbner dørene til årets sommerudstilling, som i år kredser om temaet VORES BY, kan du gå på opdagelse i byens både fysiske og mentale rum med værker skabt af byens egne borgere. Udstillingen undersøger de omgivelser, som vi færdes i til hverdag – de konkrete rammer for det levede liv – men også de fællesskaber og minder, som vores by bærer på.

​

Byen er den genkendelige ramme, der giver mening til vores hverdag og er med til at forme det fællesskab, vi lever i. Den spiller derfor en central rolle i, hvordan vi identificerer og forstår os selv – og i de livsfortællinger, vi skaber sammen.

​

Udstillingen rummer visioner for fremtiden og drømme for byen og dens fællesskaber, samtidig med at den skaber plads til den sentimentalitet og historie, der også er indlejret i byens fysiske struktur.

 

Som en del af sommerudstillingen finder en jury hvert år Årets Udstiller på selve åbningsdagen. I år består juryen af Signe Dahlerup, leder af Herlev Billedskole, Kenneth Kjæp Hougaard, redaktør for Herlev Bladet, og Pernille Fonnesbech, leder af Gammelgaard.

INDLEVERING

Der kan indleveres værker på følgende datoer

30. juni - 3. juli kl 10-17

Mandag 11. august kl 10-17

​

DELTAGERKRAV

Alle borgere fra Herlev kan deltage, nybegyndere som øvede, børn, unge og voksne.

​

Alle genrer er tilladt. Både maleri, tegning, grafik, foto, video, keramik og så videre. Det er helt op til dig.

​

Du kan udtrykke ønsker til placering, men det afgøres af Gammelgaards ophængningsteam.

​

Du kan deltage med max tre værker, der alle indleveres med tydelig navn og adresse og klar til ophængning. Husk at mærke alle tre værker. Det er ikke nok at skrive kontaktinfo på det ene.

Adresse

Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436
DK-2730 Herlev
Tlf. 4452 5812

Åbningstider (NB. Sommerlukket indtil 11. august)

Tirsdag - søndag kl 12-17

Mandag lukket

​​

Kontortid tirsdag - fredag kl 10-17

​

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Google+ - Black Circle
bottom of page