Sanketur

INFO
DATO - NB. FÅ BILLETTER!
Søndag 21. august kl 10-14
ENTRÉ
100 kr/60 kr (voksen/barn)
SANKETUR OG SØNDAGSFROKOST
På tur med Thomas Juul-Heider fra Kildegården
Søndag 21. august inviterer vi til en hyggelig sanketur med naturvejleder og kok fra Kildegården, Thomas Juul-Heider.
Over de kommende år vil vi på Gammelgaard øge vores fokus på grøn omstilling i alt, hvad vi foretager os. I løbet af efteråret præsenterer vi derfor de første nye grønne arrangementer og samarbejder, som der vil komme flere af i årene frem.
Vi indleder i august med en sanketur og søndagsfrokost omkring Kildegården sammen med naturvejleder og kok, Thomas Juul-Heider. Hvad kan vi mon finde af vilde planter, urter, bær og rødder i naturen lige omkring os? Vi mødes her på Gammelgaard og går sammen en tur på cirka 1,5 time i noget af Hjortesprings smukkeste natur omkring Kildegårdens marker og enge samt krattet omkring Smør- og Fedtmosen.
Og vi slutter på Kildegården med at gøre status over de sankede råvarer, hvortil Thomas Juul-Heider tilbereder en fælles søndagsfrokost suppleret af friske grøntsager fra Hjortespringgård, som vi også skal lære bedre at kende i efteråret.
OM ARRANGEMENTET
Arrangementet er en del af vores grønne fokus, hvor vi i årene frem vil præsentere arrangementer og workshops på Gammelgaard med en grøn profil.
PRAKTISK INFO
I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen automatisk af Billetto. Billetgebyr refunderes ikke.