EN HYLDEST TIL UNGDOMMEN
Vi hylder litteratur og kunst fra den næste generation
Lørdag 13. november inviterer vi på Gammelgaard til en hyldest af næste generations unge forfattere og kunstnere!
​
Vi vil hylde en generation, som med sine visioner og mod er med til at rykke ved normer for samvær, hvor der opfordres til en større accept af forskellighed i al almindelighed og i den kulturbranche, som skaber rammerne for kunsten og litteraturen.
​
Oplev oplæsninger af
*Anna Rieder
*Deniz Kiy
*Rasmus Daugbjerg
*Sebastian Nathan
​
Undervejs kan du købe kunstværker af studerende fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor de forskellige studerendes værker alle sælges til en fastsat pris på 700 kr.
​
Oplev kunst af
*Adele Marie Rannes
*Anna Munk
*Emilie Imán
*Ida Raselli
*Kristine Karlshøj Leopold
*Mads Hyldgaard Nielsen
*Sophia Luna Portra
​
Arrangementet har fri entré, og vi tænder op i pejsen mellem kl 14-17, hvor du undervejs kan købe øl, kaffe og en lille snack.
​
Der vil være en bus for gæster, som ønsker at køre med fra København. Bussen har afgang foran Møllegades Boghandel ud for nr 8A kl 13.30, og den kører tilbage til København kl 17.
​
Det er gratis at køre med i bussen, men husk at booke din billet via Billetto.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond
​Trykket øverst er lavet af Adele Marie Rannes.