Forårstur

INFO
DATO - NB. UDSOLGT!
Lørdag 22. april kl 9-17
ENTRÉ
600 kr/670 kr
(medlem/ikke-medlem)
Billetsalg fra tirsdag 21. marts kl 10
på tlf 9125 9493 eller 2084 7805
GAMMELGAARDS VENNER
Forårstur til Hebsgaard Glaskunst og KØS Museum
NB. Alle pladser til turen er booket, men der er blevet oprettet en venteliste på tlf 2084 7805 i tilfælde af, der skulle komme nogle afbud!
Årets forårstur med Gammelgaards Venner lørdag 22. april går denne gang til Præstø og Køge.
Første stop bliver hos Hebsgaard Glaskunst i Præstø, hvor indehaver Per Hebsgaard viser rundt i både værksted og udstilling. Hebsgaard Glaskunst har fremstillet værker af glas med mange spændende kunstnere som Carl-Henning Pedersen, Olafur Eliasson, Robert Jacobsen og Bjørn Nørgaard.
Efter en hyggelig frokost i Præstø fortsætter turen til KØS Museum i Køge.
Her viser de særudstillinger med nationale og internationale kunstnere, der alle har kunst i det offentlige rum som sit udgangspunkt. Den aktuelle særudstilling Realistic Utopias præsenterer forskellige kunstprojekter fra hele verden tiltænkt det offentlige rum i lande som Egypten, Palæstina, Danmark, Argentina, Eritrea og Mexico.
Efter besøget på KØS sluttes der med eftermiddagskaffe og kage inden turen hjem.
Bussen kører fra Gammelgaard kl 9 og fra Herlev Bibliotek kl 9.15. Vi forventer at være tilbage omkring kl 17.
PRAKTISK INFO
Når du tilmelder dig, får du oplyst et kontonummer, hvor du skal indbetale beløbet.
HUSK at skrive dit navn på indbetalingen.
Tilmelding er bindende.