Vinterferie

INFO
​
DATO - NB. NY DATO!
10. - 15. februar kl 12-16
​
ENTRÉ
Fri entré
OM ARRANGEMENTET
Arrangementet er en del af årets første udstilling FIERCE LOVE af billedkunstner Marianne Grønnow.
​
Billede: After the Storm af Marianne Grønnow
VINTERFERIE FOR BØRN
Vi bygger egne himmelrum på Gammelgaard i vinterferien
NB. Som følge af det kraftige snefald kan vores personale ikke møde ind og klargøre værksted til weekenden, og vi er derfor nødt til at vente med at åbne værkstedet til tirsdag 10. februar.
​
I uge 7 inviterer vi til en hyggelig og kreativ vinterferie på Gammelgaard, hvor alle børn og barnlige sjæle kan slippe fantasien løs!
Med inspiration fra udstillingen FIERCE LOVE af billedkunstner Marianne Grønnow inviterer vi til åbent værksted på 1. sal i Hovedhuset. Her kan du gå på opdagelse i farver, former og tekstiler og bygge dit helt eget himmelrum.
I udstillingen finder du flere flimrende og fantasifulde billeder lavet af små stykker stof, som kan give inspiration til at lave dit eget billede. Og i værkstedet bygger vi videre på inspirationen og laver vores egne kunstværker – præcis som vi har lyst til.
Vi har åbent i værkstedet fra tirsdag 10. februar til søndag 15. februar og fylder løbende op med nye materialer, så du kan komme og slippe fantasien løs, når det passer dig bedst.
Ligesom på udstillingen er der fri entré til værkstedet, og du kan komme og gå, som du ønsker i tidsrummet mellem kl 12-16.
Vi glæder os til at se en masse flotte himmelrum på Gammelgaard i vinterferien!
​
Du kan læse mere om den aktuelle udstilling HER.
