top of page

Sommerudstilling

Sommer2026.png

INFO

​

PERIODE

16.08-30.08.2026

​

ENTRÉ

Fri entré

​

FERNISERING

Lørdag 15. august kl 15

GAMMELGAARDS SOMMERUDSTILLING

Vi inviterer hele Herlev til at deltage i udstillingen

Vi er glade for igen at indkalde kommende udstillere fra Herlev til årets sommerudstilling, der i år åbner lørdag 15. august.

 

Temaet bliver denne gang DEN BLÅ TIME, og vi inviterer alle bosat i Herlev til at indlevere værker, der forholder sig til dette tema.

 

Farven blå har traditionelt været knyttet til stor mystik og er historisk blevet påskønnet som noget helt særlig. Ikke mindst hos Skagensmalerne, hvis skildringer af lyset i Danmarks nordligste egn fremkaldte en helt særlig blå tone, som vi lige siden har fanget os selv i hver sommer at sukke efter.

 

Den findes i en endnu kraftigere udgave på den italienske Amalfikyst ved Napoli, hvor himmel og hav lige før solopgang og lige efter toner sammen i en dyb blåtone og på den mest fantastiske måde demonstrerer det naturfænomen, som vi i folkemunde kalder ’den blå time’. Også i Herlev kan stemningen og lyset ramme den særlige tone.

​

Og så er det mere end bare en farve. Den blå time sætter en særlig stemning og repræsenterer ro for sjælen, eftertænksomhed og fordybelse. Vi glæder os derfor til at se, hvordan Herlevs mange kreative sjæle vil give deres bud på den blå time i al sin fantastiske pragt.

INDLEVERING

Der kan indleveres værker på følgende datoer

30. juni - 2. juli kl 10-17

Mandag 10. august kl 10-17

​

DELTAGERKRAV

Alle borgere fra Herlev kan deltage, nybegyndere som øvede, børn, unge og voksne.

​

Alle genrer er tilladt. Både maleri, tegning, grafik, foto, video, keramik og så videre. Det er helt op til dig.

​

Du kan udtrykke ønsker til placering, men det afgøres af Gammelgaards ophængningsteam.

​

Du kan deltage med max tre værker, der alle indleveres med tydelig navn og adresse og klar til ophængning. Husk at mærke alle tre værker. Det er ikke nok at skrive kontaktinfo på det ene.

​

Billede: P.S. Krøyer - Sommeraften på Skagens Sønderstrand, Skagen Museum.

Adresse

Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436
DK-2730 Herlev
Tlf. 4452 5812

Åbningstider

Tirsdag - søndag kl 12-17

Mandag lukket

​​

Kontortid tirsdag - fredag kl 10-17

​

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Google+ - Black Circle
bottom of page