Danseperformance

INFO
DATO
Lørdag 10. januar kl 16
Søndag 11. januar kl 14
Søndag 22. februar kl 14
Søndag 15. marts kl 14
ENTRÉ
Fri entré
DANSEPERFORMANCE | FIERCE LOVE
Opvisning med koreografi af Birgitte Bauer-Nilsen
Som en del af udstillingen FIERCE LOVE af Marianne Grønnow kan du undervejs i udstillingsperioden opleve værkerne blive aktiveret på nye måder gennem danseperformances.
Billedkunstneren Marianne Grønnow har tidligere studeret dans, teater og performance, og gennem årene har hun flere gange samarbejdet med koreograf og forsker i dans, Birgitte Bauer-Nilsen. Til den aktuelle udstilling her på Gammelgaard samarbejder de igen omkring en række danseperformances, der udforsker rummet mellem krop, bevægelse og værk, og som foregår midt i udstillingen tilsat et lydlandskab af DJ, komponist og lydartist, Katrine Ring.
Birgitte Bauer-Nilsen har i flere år arbejdet med klimaforandringernes kunstneriske udtryk gennem dansen. Hendes temaer kredser omkring menneskets reaktioner og tilpasningsevne i mødet med klodens opvarmning. Og den kropslige dialog mellem danserne og værkerne er med til at skabe et aktivistisk fokus på kunstens rum som et mærkbart og sanseligt betydningsfelt.
Ud over en særskilt performance til ferniseringen kan du opleve danseperformances søndag 11. januar, søndag 22. februar og søndag 15. marts. Alle dage kl 14.
Læs mere om den aktuelle udstilling HER.
OM ARRANGEMENTET
Arrangementet er en del af årets første udstilling FIERCE LOVE af billedkunstner Marianne Grønnow.
