Sommerudstilling

INFO

PERIODE

10.08-01.09.2019

ENTRÉ

Fri entré

FERNISERING

Lørdag 10. august kl 15

GAMMELGAARDS SOMMERUDSTILLING

Årets tema bliver UDE AF FOKUS

Vi er tilbage efter sommerpausen og åbner op for en ny og spændende sæson med vores årlige sommerudstilling fra lørdag 10. august, hvor vi inviterer hele byen til at gå sammen om en fælles sommerudstilling.

Gammelgaards Sommerudstilling tiltrækker hvert år en stor udstillergruppe og publikumsskare, og denne tilbagevendende tradition med at byde en ny sæson velkommen har igen og igen vist sin værdi som et samlingspunkt og mødested for byens borgere. Så tøv endelig ikke – udstillingen er åben for alle, nybegynder som øvet, ung som ældre, der vil være med til at synliggøre Herlevs kreative potentiale og bidrage til et rigt og aktivt kulturliv i vores by.

 

Hvert år bliver der traditionen tro fastlagt et benspænd eller udfordring for udstillerne. Noget der ’kildrer’, og noget der samler på tværs.

 

Og i år bliver årets tema UDE AF FOKUS.

Temaet i år handler altså om alt det, der står uskarpt i vores travle, travle liv, det vi ikke har øje på, det vi overser, de usynlige sammenhænge, de glemte relationer, de gamle venskaber, bagsiden af medaljen, det slørede, det glemte.

Men mindre kan naturligvis også gøre det. Det kan handle om at prøve sig selv af på nye måder, fx at skabe et værk af bark eller brugte plastikposer, hvor man plejer at bruge den brede pensel og ALLE farver. Derved får man lejlighed til at prøve nye sider af sig selv – noget, man ikke troede, man havde i sig.

 

Temaet kan med andre ord handle om både følelser, materialer og medier. Det centrale bliver, at vi sammen får skabt en fælles udstilling, hvor vi som beskuere får øje på alt det, vi ellers overser til hverdag - ude af fokus!

I gang med pensler og lærred eller ler og træ. Vi venter kun på din gode fortælling.

På baggrund af alle indleverede værker til udstillingen kårer en udvalgt jury traditionen tro Årets Udstiller på ferniseringsdagen, og vinderen bliver inviteret til at deltage med en egen særudstilling på næste års sommerudstilling.

 

Sidste år var det Henriette Møgelhøj, der blev valgt for en fantastisk skulptur af små gule post-it sedler, og hun deltager derfor i år med en særudstilling i den vestvendte stue i Hovedhuset.

INDLEVERING

Sidste chance for indlevering af værker er

Fredag 2. august kl 10-17

Mandag 5. august kl 10-17

DELTAGERKRAV

Alle borgere fra Herlev kan deltage, nybegyndere som øvede, børn, unge og voksne.

Alle genrer er tilladt. Både maleri, tegning, grafik, foto, video, keramik og så videre. Det er helt op til dig.

Du kan deltage med op til tre værker, der alle indleveres med tydelig navn og adresse og klar til ophængning. Og husk at mærke alle værker. Det er ikke nok at skrive kontaktinfo på det ene værk.

Adresse

Gammelgaard
Gl. Klausdalsbrovej 436
DK-2730 Herlev
Tlf. 4452 5812

Åbningstider på SAXBO 90

Torsdag - søndag kl 12-17

Mandag - onsdag udstillingslukket

  • Facebook - Black Circle
  • Instagram - Black Circle
  • Google+ - Black Circle