Sommermarked

Sommermarked2019.png

INFO

DATO - NB. AFLYST!

Lørdag 29. maj kl 10-16

Søndag 30. maj kl 10-16

ENTRÉ

Fri entré

SOMMERMARKED PÅ GAMMELGAARD

Vi afslutter foråret med det gode håndværk

NB. Som følge af den nuværende situation omkring COVID-19 og det fortsat begrænsede forsamlingsforbud ind i juni har vi sammen med Plantefarverne desværre været nødt til også at aflyse årets sommermarked.

Årets sommermarked med fokus på det gode håndværk afholdes efter planen i weekenden lørdag 29. maj og søndag 30. maj.

2020 blev et år helt uden markeder på Gammelgaard, så vi håber, vi i 2021 igen kan vende tilbage til at afslutte vores to sæsoner med en markedsweekend i en eller anden form. I første omgang gælder det vores sommermarked med kunsthåndværkerne fra foreningen Plantefarverne.

 

Foreningen Plantefarverne har det gode og traditionelle håndværk i centrum. Og på deres årlige sommermarked plejer mere end 60 udstillere at fylde Gammelgaard med kunsthåndværk i alle afskygninger, så der er noget for enhver smag.

 

Gårdspladsen fylder vi traditionen tro med caféborde, så Café Gammelgaard kan rykke med udenfor og friste store og små med smagen af sommer. Og for at sikre den helt rigtige stemning får caféen besøg af Gammelgaards uofficielle husorkester, Swing Partout, der leverer swingende franske jazztoner af Django Reinhardt både lørdag og søndag kl 13-16.

Der er med andre ord noget for både øjet, øret og ganen, så tag familie, nabo og venner med til folkefest på årets sommermarked!

NB. Husk kontanter eller MobilePay til køb i boderne.

OM PLANTEFARVERNE

Plantefarverne er en forening af kunsthåndværkere, der optager medlemmer på baggrund af ansøgninger, og som har til formål at udbrede kendskabet til det gode og traditionelle håndværk.

Hvert år præsenterer medlemmerne deres arbejde på et sommermarked på Gammelgaard.

Som fællesnævner for alle medlemmer lægges der vægt på det gode håndværk og naturprodukter, mens man de senere år også har oplevet et stigende fokus på genbrug af materialer.