SIGURD SWANE OG HERLEVS KULTURLIV
Bliv klogere på kulturlivet i Herlev
NB. Arrangementet er udsolgt. Du kan i stedet tilmelde dig ventelisten. Her vil vi skrive ud, såfremt vi får mulighed for at gentage arrangementet.
Som optakt til årets udgave af Herlev Festuge i uge 35 inviterer vi i samarbejde med Gammelgaards Venner til en hyggelig eftermiddag på Gammelgaard søndag 27. august.
​
Vi indleder arrangementet ved først at mødes i Hovedhuset og går derfra til Hjortespring Foreningshus, hvor tidligere museumsleder Jette Hoffmeyer vil fortælle mere om Sigurd Swanes særlige portrættering af dagliglivet i Hjortespring, herunder om den enestående flytte- og bevaringsproces, der med hjælp fra Nationalmuseet og Ny Carlsbergfondet har muliggjort bevaringen af Herlevs fine kulturarv.
Fra foreningshuset går vi tilbage til Gammelgaard, hvor leder Anne Retz Wessberg vil fortælle om tankerne bag vores traditionsrige sommerudstilling, der hvert år giver alle borgere i Herlev mulighed for at bidrage til byens kulturliv.
Undervejs kan der købes kaffe og hjemmebagt kage i caféen.
Der er fri entré til arrangementet, men der er begrænset plads i Foreningshuset, så husk at booke plads på forhånd via Billetto eller tlf 4452 5812.
CAFÉ GAMMELGAARD
Undervejs er det muligt at bestille hjemmebagt kage og kaffe/the i caféen.
​
PRAKTISK INFO
I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen automatisk af Billetto. Billetgebyr refunderes ikke.