Fyraftenskoncert

MarieCarmen1.png

INFO

DATO - NB. FÅ BILLETTER!

Torsdag 28. april kl 19.30

ENTRÉ

125 kr

FYRAFTENSKONCERT PÅ GAMMELGAARD

Marie Carmen Koppel synger alle sine favoritter

Torsdag 28. april inviterer vi på ny til en unik torsdagskoncert, når vi efter fyraften præsenterer Marie Carmen Koppel i en helt ny ramme.

Vi kender allerede til Marie Carmen Koppel fra vores populære og tilbagevendende julekoncerter, der hvert år i december runder året af på Gammelgaard, men Marie er meget mere end lyden af jul, og det får vi i sandhed mulighed for at opleve denne aften.

 

Gennem de sidste 25 år har Marie Carmen Koppel opbygget et stort og trofast publikum. Med sin store stemme fylder hun kirker, spillesteder og kulturhuse landet over med intensitet, nærvær og musikalitet på absolut internationalt niveau. Og hun er kendt for sin store indlevelse og tekniske formåen på scenen, der får selv de mindste nakkehår til at rejse sig.

På den hjemlige musikscene har Marie Carmen Koppel placeret sig som Danmarks souldronning med en stemme, der ofte sammenlignes med Whitney Houston. Og hun står da også som det selverklærede idol - Marie har endda opkaldt sin hund efter Whitney!

Og til aftenens fyraftenskoncert skal vi netop opleve sange fra Whitney Houston sammen med et udvalg af de numre fra andre kunstnere, der har betydet mest for Marie Carmen Koppel gennem de seneste årtier. Det bliver et sandt festfyrværkeri lige fra Aretha Franklin til publikumsfavoritten Bridge over Troubled Water af Paul Simon og Art Garfunkel, ligesom der selvfølgelig også bliver plads til en blanding af hendes egne personlige sange.

Med på scenen tager Marie Carmen Koppel denne aften Benjamin Koppel på saxofon og Morten Vestergaard på flygel, så der er lagt op til en forrygende koncert i en helt ny konstellation.

Du kan købe billetter til koncerten via Billetto.

OM ARRANGEMENTET

Koncerten er del af vores nye fyraftenskoncerter, hvor vi på udvalgte torsdage præsenterer unikke koncerter efter fyraften.

På aftenen tilbyder caféen salg af drikkevarer i Gl Lade og Hovedhus. Vi serverer ikke mad.

Dørene åbner 30 minutter før koncerten.

LINE-UP

Marie Carmen Koppel, sang

Benjamin Koppel, saxofon

Morten Vestergaard, flygel

PRAKTISK INFO

I tilfælde af aflysning refunderes billetprisen automatisk af Billetto. Billetgebyr refunderes ikke.