Efterårstur

INFO
DATO
Lørdag 26. august kl 9-18
ENTRÉ
625 kr/680 kr
(medlem/ikke-medlem)
Billetsalg fra onsdag 12. juli kl 10
på tlf 9125 9493 eller 2084 7805
GAMMELGAARDS VENNER
Oplev Richard Winthers Hus og Dodekalitten på Lolland
På anbefaling af CORNER-medlem Finn Heiberg samt Anne Heiberg inviterer Gammelgaards Venner lørdag 26. august på en tur til Richard Winthers Hus.
Det siges, at sådan har vi aldrig oplevet kunst. Billedkunstneren og professor Richard Winther efterlod ved sin død i 2007 flere store malerier og dekorationer på vægge og lofter i sit hus i Vindeby på Lolland.
Udsmykningen dækker i alt 71 kvadratmeter og omfatter 55 malerier i en helt original form og af høj kunstnerisk kvalitet.
På vejen til Vindeby stopper vi også ved Dodekalitten. På en mark med udsigt over Smålandshavet er der her skabt et syngende monument, som giver en oplevelse af storhed, fortid, nutid og ikke mindst fremtiden.
Traditionen tro bliver der kaffestop med hjemmebag på vejen til det skønne Lolland. Og frokost et hyggeligt sted bliver der naturligvis også tid til.
Bussen kører fra Gammelgaard kl 9 og fra Herlev Bibliotek kl 9.15. Vi forventer at være tilbage kl 18.
PRAKTISK INFO
Når du tilmelder dig, får du oplyst et kontonummer, hvor du skal indbetale beløbet.
HUSK at skrive dit navn på indbetalingen.
Tilmelding er bindende.